Feltarbejde i Roms Colosseum og skyttegravsliv under den amerikanske borgerkrig – det er blot noget af det Virtual Reality kan byde ind med i en undervisningssituation. Teknologien er stadig ny, men er allerede udviklet nok til at man vha. en enkel og billig brille og elevens egen smartphone, kan transporteres til fjerne egne af kloden eller på ekspedition tilbage i tiden.

På kurset vil du få mulighed for at udforske det nye medies muligheder og blive introduceret til at lave dine egne virtuelle ture, således at du kan hente scener fra en byvandring, en studietur eller noget helt tredje ind i klasseværelset.
Kurset varer ca. 2 timer, og er en introduktion til low-end Virtual Reality, hvor elevens egen smartphone bruges som skærm i et par VR-briller. Det har den særlige fordel, at der er lave opstartsomkostninger ved at komme i gang med denne type VR i undervisningen – ofte koster en sådan brille kun ca. 200 kr.
Her er hvad tidligere deltagere har sagt om kurset
Odsherred Gymnasium:
“Kurset var både meget ”hands on” og samtidig præget af en (implicit) god akademisk viden – og den kombination synes jeg er rigtig god!
Henrik Tuxen viste en begejstring for emnet, som smittede deltagerne, men samtidig havde han en meget pragmatisk tilgang til, hvordan det skulle kunne fungere i undervisningen.
At han havde fundet priser og muligheder m.v. på forhånd (VR-brilller, programmer og eksempler), vidnede om en meget dedikeret oplægsholder! “
Aurehøj Gymnasium:
“Tak for at vise konkrete måder at arbejde med VR på, det var meget hands on og praktisk anlagt. “
“Det var godt at få en indsigt i hvad der rører sig aktuelt på VR-marked rettet mod undervisning på gymnasialt niveau”
“Kurset havde stor relevans ud i koblingen mellem det teknisk mulige og de faglige indslag i vores daglige undervisning.”

Om oplægsholderen
Kurset afholdes af Henrik Tuxen, der har 13 års erfaring som underviser i gymnasieskolen. Han har undervist i Virtual Reality i undervisning på fagdidaktiske kurser de sidste par år, samt afholdt skolebaserede kurser for faglærere. I 2014 vandt han Den Europæiske Unions CAP Communication Award for mest innovative formidling, som del af udviklingsteamet omkring rollespillet “Fremtidens Landbrug”.
For booking af kurset samt priser og dato, skriv til henriktuxen@edu-games.dk
