Ønsker du at bringe ekstra liv ind i din undervisning, med en arbejdsform der motiverer og engagerer eleverne? Få redskaberne til det gennem brug af rollespil i undervisningen. Kurset sætter dig i stand til selv at udarbejde et rollespil, der let kan afvikles inden for rammerne af en normal undervisningstime, og som samtidig har et klart læringsmæssigt sigte.

Kurset veksler mellem oplæg og konkrete øvelser og varer ca. 2 timer. Kursusholderen vil undervejs give feed-back på udarbejdelse af dit eget rollespil, og når kurset er færdig skulle du gerne være godt på vej med et rollespil du kan tage med hjem i din egen undervisning.
Her er hvad tidligere deltagerne har sagt om kurset:
Lærerstuderende på Den Frie Lærerskole:
“Rigtig godt. Fedt at være i gang mens der undervises.”
“Virkelig spændende at høre om rollespil som bliver brugt i praksis. Fedt at lave sit eget rollespil, og det gik hurtigt”
“Det var meget inspirerende og jeg syntes der var en god rækkefølge i først rollespil og så de efterfølgende “opgaver”. Med en god progression i de stillede opgaver og gode fokuspunkter vi skulle være opmærksomme på”
Historiegruppen på Aurehøj:
“Fantastisk godt! Virkelig sjovt at prøve selve rollespillet og at vi også selv fik redskaberne til at gribe det an at lave et scenarie selv. Glæder mig allerede til at komme mere i gang med det!”
Deltagere på fagdidaktik i historie:
“Spændende øvelse med god inspiration til variation i
undervisningen – særligt med fokus på nogle af de faglige
mål ,som kan være “svære” at ramme fx msk som
historieskabt og historieskabende.”
“Super relevant. Glæder mig til at arbejde med rollespil i
min egen undervisning. Noget jeg klart vil forsøge at
gøre.”
“Meget inspirerende, især de overordnede didaktiske overvejelser om rollespil i undervisningen“
“RIGTIG fedt oplæg.”
“Godt oplæg – nemt at tage med over i egen undervisning“
Om oplægholderen
Kurset afvikles af Henrik Tuxen, der er forfatter til bogen “Historie i spil – rollespil i undervisningen” fra Forlaget Columbus (https://forlagetcolumbus.dk/produkt/historie-i-spil-597). Han har 18 års erfaring med rollespil i gymnasieskolen og har undervist i emnet på fagdidaktiske kurser, de gymnasiale FIP-kurser, for Historielærerforeningen, samt afholdt skolebaserede kurser for faglærere. I 2014 vandt han Den Europæiske Unions CAP Communication Award for mest innovative formidling, som del af udviklingsteamet omkring rollespillet “Fremtidens Landbrug”.
For booking af kurset samt pris og dato, skriv til henriktuxen@edu-games.dk
