Bogen “Historie i spil – rollespil i undervisningen” af Henrik Tuxen er nu udkommet fra forlaget Columbus. Bogen giver en overskuelig introduktion til hvordan man selv kan udvikle rollespil til undervisningsbrug, og indeholder også seks rollespil der er klar til brug i undervisningen. Bogen kan købes her:
Rollespil på Den Frie Lærerskole
I det inspirerende historielokale, hvor væggene var prydet med historiske artefakter, blev der både prøvet kræfter med forhandling, og udviklet egne rollespil – edu-games.dk siger tak til de nysgerrige og engagerede lærerstuderende på Den Frie Lærerskole for en herlig eftermiddag i rollespillets tegn.
En eftermiddag i rollespillets og den virtuelle verdens tegn
Som del af en pædagogisk dag havde historielærerne på Ordrup Gymnasium booket Henrik Tuxen fra edu-games.dk til et oplæg om rollespil- og virtual reality i historieundervisningen. Selv om klokken havde passeret 14 på en kold decemberfredag, var humøret i topform som historielærerne kastede sig ud i at lave deres egne rollespil og blev introduceret til VR-mediets muligheder og faldgrupper. Edu-games.dk siger stor tak til en dedikeret og engageret historiegruppe.
Hvis du har lyst til at få edu-games.dk ud og holde oplæg på dit gymnasium eller folkeskole kan du finde kursusbeskrivelsen til rollespilsoplægget her og VR-oplægget her – husk at de kan kombineres til et oplæg.
VR på Odsherreds Gymnasium
edu-games.dk takker en veloplagt dansk- og historiefaggruppe på Odsherreds Gymnasium for en herlig dag med VR-brillerne på! Der blev grinet og gyst, mens muligheder i mediet blev diskuteret, og de konkrete oplevelser afprøvet!
Her er hvad en af deltagerne syntes om kurset:
“Kurset var både meget ”hands on” og samtidig præget af en (implicit) god akademisk viden – og den kombination synes jeg er rigtig god!
Henrik Tuxen viste en begejstring for emnet, som smittede deltagerne, men samtidig havde han en meget pragmatisk tilgang til, hvordan det skulle kunne fungere i undervisningen.
At han havde fundet priser og muligheder m.v. på forhånd (VR-brilller, programmer og eksempler), vidnede om en meget dedikeret oplægsholder! “
Hvis du syntes det lyder som noget for dig eller din faggruppe – så tryk her


Hvad er edu-games?
Edu-games er en hjemmeside for undervisere, der enten ønsker at bruge spil i undervisningen, eller ønsker at dele spil de selv har fremstillet. På siden kan man både købe færdige spil til undervisningsbrug, eller sætte spil til salg. Siden er under udvikling.

